AnjaLeschly


Anja Leschy

HR & COMMUNICATIONS MANAGER AT ZACCO A/S

HR & Communication Manager at Zacco A/S

"Deltagelse på Soul Leader® uddannelsen er en rejse til et større bevidsthedsniveau! Det er hårdt, sjovt, bevægende og befriende – det flytter grænser og stiller spørgsmål ved normer og er udfordrende på den bedste måde. Jeg kan varmt anbefale at deltage på Soul Leader®, hvis man ønsker at flytte sig som menneske og leder. Jeg har gennem uddannelsen fået en knivskarp bevidsthed! Jeg mærker efter, stopper op, tager tid til tankevirksomhed i stedet for at køre på autopilot. Jeg lytter mere, fornemmer mere og bruger min intuition helt bevidst i stedet for at rationalisere mig frem til beslutninger – og står ved det! Vigtigst af alt har været den indre rejse omkring mit soul purpose – hvorfor er det, jeg har den rolle jeg har og ikke laver noget andet? Det at nå frem til den dybere mening med, hvilken rolle man har i arbejdslivet, gør at man bliver endnu mere modig, oprigtig og autentisk – det giver en enorm frihed og ro. For mig personligt har det været en

kæmpe aha-oplevelse efter adskillige udviklingsforløb, hvor jeg efterfølgende har siddet med følelsen – ”Øh, nå! Det var der ikke noget nyt eller udviklende i…”, til følelsen af i den grad at høre hjemme på Soul Leader® uddannelsen. Jeg har fået sat ord på en masse, opnået bevidsthed om, at det jeg gør og den måde jeg agerer på i min organisation betyder noget og gør en forskel. At det at være autentisk, ærlig, sårbar og modig, er det som inspirerer andre til at være det samme. At forsøge at fremelske ”vi” på alle planer frem for ”jeg” – at italesætte den indbyrdes forbundethed, der er imellem personer og teams.  Det handler om autencitet, åbenhed og mod!


Rigtig mange ledere har sikkert som jeg en baggage af forskellige lederudviklingskurser, personlighedsprofiler, team- og tilfredshedsanalyser. Alligevel sniger spørgsmålet sig ind, hvorvidt man nu er på rette spor og gør det rigtige for at kunne inspirere og flytte sit team, kolleager og organisation. Soul Leader ® handler netop ikke om profiler og analyser – men om en dybere bevidsthed på mange planer. Hvad vil du opnå som leder?, hvad er den dybere mening med den rolle du har?, hvordan bliver du den bedste udgave af dig selv?, og hvordan flytter du din organisation i et positivt flow?.


Fakultetet omkring Soul Leader® uddannelsen og i særdeleshed Bettina Clement er dybt inspirerende. Jeg kan varmt anbefale det at bedrive Soul Leadership® som leder og HR professionel, hvis man har en ambition om at skabe markant bedre resultater i vores tids nye paradigme."