SoulWorks teamet


Soulworks® Teamet

OM SOULWORKS®

Vi har mere end 20 års erfaring med at designe og gennemføre større interne lederudviklingsforløb, som er forbundet med de respektive organisationers mål, drømme og visioner. Du vil møde nationale og internationale ledelseseksperter og erfarne proceskonsulenter, fremtidsforskere, professorer og andre inspiratorer.

The dream team

Læs mere nedenfor om de udvalgte kapaciteter, som har været med til at designe fremtidens resultatskabende ledelselstil - Soul Leadership® og som er undervisere og facilitatorer på såvel virksomhedsinterne lederudviklingsprogrammer som på den åbne certificerede Soul Leader® uddannelse.

Sophia Clement

 

Founder og Executive Coach i SoulWorks. Sophia Clement er ekspert inden for purpose-driven and high consciousness leadership og organisatoriske forandringsprocesser. Igennem mere end 20 år har hun sammen med sit team designet og implementeret store interne forretningsintegrerede lederudviklingsprogrammer og purpose-drevne forandringsprocesser for en lang række af landets største virksomheder samt i udlandet - med markant bedre resultater til følge.

Hun er anerkendt for sin evne til at inspirere, konstruktivt udfordre og få det bedste frem i mennesker og organisationer og for sine fremsynede tanker om det nye paradigme indenfor ledelse i et forretningsmæssigt perspektiv. 

Kontakt:  sc@soulworks.dk

Mogens Maltby

 

Executive Coach og Senior Consultant, SoulWorks.

Mogens har i mere end 20 år arbejdet med udvikling af specialister og ledere i bl.a. KPMG, DONG, NNE og Novo Nordisk, hvor han også har været Senior HR-partner for to EVP’er.

Han har erfaring fra den virkelige forretningsverden. Han har boet og arbejdet i Kuwait, Philippinerne, Colombia, Cameroun, Malaysia og gennemført projekter i et utal af andre lande som finanschef, Danida rådgiver og management konsulent.

 

Mogens har designet og gennemført udviklingsprogrammer for 1000-vis af ledere på alle niveauer i ind- og udland. Mogens brænder for at hjælpe ledere til at forstå, hvad der virkelig virker, og se dem blive effektive, trygge og selvsikre i deres ledelse. Mogens er Executive Coach og tager udgangspunkt i, at empati er det stærkeste redskab i ledelse. Han har en ”can do attitude”, som sikrer, at udvikling bliver til handling og resultater.  

Reinhard Stelter


Associeret Coach og underviser hos SoulWorks.

Reinhard er PhD, PsyD Akkred. Coachingpsykolog, Professor i coachingpsykologi ved Københavns Universitet og siden 2009 også visiting professor ved Copenhagen Business School, hvor han underviser offentlige ledere i personligt lederskab og transformative dialoger. Siden 2009 er han honorary vice-president af International Society for Coaching Psychology og akkred. coachingpsykolog med en ph.d.-grad i psykologi. Coursedirector på Copenhagen Summer University og CBS Executive. Forfatter af et antal coachingbøger på Dansk, Engelsk, Tysk og Koreansk. Hans bog ”Kunsten at dvæle i dialogen” blev i sin engelske oversættelse tildelt prisen som Coachingbook of the Year 2019 ved Henley Business School. I den sidste tid har Reinhard udgivet flere artikler og bogkapitler om transformative dialoger og lederskab. Reinhard har mange års erfaring i coaching og undervisning i kunsten at coache og lede.  

Lisa Ferbing


Formand for Djøf;. Executive & Leadership Coach og underviser hos SoulWorks®. Lisa er cand.jur. med efterfølgende lederuddannelser herunder på Insead og er certificeret Executive Coach (medlem af ICF).. Hun har erfaring med både internationalt og dansk bestyrelsesarbejde. Arbejder i dag som Ledelsesrådgiver og professionelt bestyrelsesmedlem.

Lars Haaber


Executive Coach og facilitator

Lars har 20 års erfaring som leder og konsulent i den finansielle sektor i Danmark, London og Frankfurt bl.a. i Nordea, Jyske Bank, PFA, SEB, Northern Trust og ABN AMRO som forretningsudvikler og analytiker.

Hans hovedfokus har været udvikling af menneskelige ressourcer og koblingen mellem forretning, teknologi og kunder.

 

Lars praktiserer ledelse gennem inspiration og arbejder med at bringe flest mulige kompetencer i spil og skabe synergier samt udvikling i en organisation ved hjælp af en både analytisk og intuitiv tilgang.

 

Ligeledes har han i mange år arbejdet som coach, mentor og sparringspartner for mange ledere. Han er en stærk teamleder og har en helt særligt evne til at være nærværende på en måde der smitter andre. Han er en stærk kommunikator omkring personlig ledelsesudvikling og ledelse i en ny tid.

Henrik Schmidt


Executive Coach og facilitator hos SoulWorks

Henrik er psykolog med 15 års erfaring med lederudvikling i offentlige og private organisationer, herunder som leadership development specialist i Novo Nordisk. Henrik har beskæftiget sig indgående med at omsætte hjerneforskning til konkrete handlinger – og sætter stor ære i at vise – gennem konkrete øvelser og træning – at det, han påstår, holder.

 

Henrik er optaget af, at udvikling, erkendelser og modeller skal være videnskabeligt baseret, men let fordøjelige.  Hans tilgang til udvikling er baseret på den viden om mennesket, Kahneman og Thalers forskning har kortlagt, samt forståelse for menneskelige relationer og meningsskabende praksis (Deci og Ryan). Han underviser ledere, lederteams og medarbejdere i at kunne skelne mellem det, der lyder rigtigt, men som ikke virker, og det vi konkret ved fungerer, og som gør dem i stand til at lykkes med det, de vil.

Annette Adelhardt


Executive Coach hos SoulWorks®. Annette har mange års erfaring som både organisations- og chefudviklingskonsulent i offentlige og private organisationer. Hun er uddannet Master i kommunikation og supervision. Annette er desuden International Certificeret Co. Active Coach, Certificeret Organisations-, Relations- og Systemisk Coach, ICF Certificeret Professionel Coach og har siden 2001 arbejdet som Executive Coach i ind og udland. Annettes fokus er den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang krydret med en stor passion for forandringsledelse.

Morten Feld


Executive Coach og Senior Consultant, SoulWorks

Morten er Cand.psych. med mere end 22 års erfaring inden for det erhvervspsykologiske felt og har bred erfaring med at indgå på alle niveauer i organisationer. Det giver ham et bredt perspektiv, når han arbejder med mennesker, teams og organisationer. Morten har en naturlig ydmyghed, som betyder, at det er centralt for ham, at dem han arbejder med - som underviser eller coach - er eksperterne for deres egen virksomhed. Morten har arbejdet med udvikling af alle fra topledere til teamledere og medarbejderne på gulvet, enkeltindivider, teams og hele organisationer i Ericsson, PWC, Center for Ledelse, Novo Nordisk, EMC-ledelse og AS3. Han har overvejende engageret sig i opgaver, hvor der behov for fokus på det personlige og menneskelige aspekt i ledelses- og samarbejdsudvikling. Han har arbejdet med trivsels- og stressområdet. Morten får den feedback, at han har stor psykologisk indsigt og en sund forretningsmæssig forståelse. Hans indsats bliver særligt værdsat for hans personlige kompetencer; empati, ro og engagement. Morten udfordrer personens eller teamets antagelser på basis af tillid og gensidig respekt.

Glenn Jacobsen

 

Glenn er Executive Coach og underviser hos SoulWorks.

 

Glenn har arbejdet som strategisk rådgiver, erhvervs-coach, underviser, foredragsholder og forfatter i over 20 år. Han har herudover arbejdet som bl.a. produktchef og marketingdirektør i forskellige større virksomheder.

Han er uddannet HA, Cand. Merc. i strategi/afsætning og HD i ledelse/organisation. Han har herudover uddannet sig i bl.a. coaching og personlighedspsykologi.

 

Hans arbejdsområde hos SoulWorks er: ”strategies, brands & people”, hvor han bl.a. arbejder med identitet, soul purpose, strategi, ledelse, organisation, kommunikation, marketing, salg samt branding på såvel organisations- som individniveau. På individniveau arbejder han bl.a. med personlig ledelse, branding og kommunikation, herunder med afsæt i det autentiske personlige lederskab at definere, iscenesætte og kommunikere sit personlige brand i forskellige touch points både internt og eksternt.

Solveig Hansen Gjerding


Executive Coach hos SoulWorks®. Solveig er erhvervspsykolog, psykoterapeut og specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi. Hun har mange års erfaring med såvel coaching, organisationsudvikling og lederuddannelse i private og offentlige virksomheder. Solveig er en af de første herhjemme, der arbejdede med og videreudviklede Appreciative Inquiry og den anerkendende tilgang og er medforfatter til bla. bestselleren 'Slip anerkendelsen Løs'.

Bent Niebling


Executive Coach og underviser hos SoulWorks. Bent har en solid baggrund som underviser og leder i bl.a. Undervisningsministeriet, Dansk Industri, TEC og Danmarks ErhvervsPædagogiske Læreruddannelse. Han arbejder med organisationspsykologiske temaer, konfliktløsning, udviklingssamtaler, organisations- og personaleudvikling og har gennemført over 15.000 timers coaching til top- og mellemledere og er kendt som en af branchens absolut ledende skikkelser inden for at organisere virksomhederne til samarbejde om kundesyn, kvalitetssikring, etik og uddannelsesudvikling.


Bent har fem årig uddannelse i Eksistensfilosofisk Coaching og Psykoterapi samt har adskillige efteruddannelser inden for psykologi og mindfulness og er autoriseret i bl.a. Jungs typologi, og MBTI. Han er endvidere forfatter og medforfatter til en række lærebøger for bl.a. Industriens forlag samt Lærebog i kommunikation og coaching.

Pernille Jackson


Pernille Jackson er Executive & Leadership Coach hos Soulworks. Hun har mange års erfaring fra både private og offentlige organisationer, hvor hun har været med til at sætte ambitiøse mål for implementering af store forandringer og omstillinger. Hun er uddannet økonom fra finansverden, HD(O), Certificeret Systemisk Coach & Processfacilitator og har en lang række efteruddannelser inden for ledelse, udvikling og kommunikation. Pernille trækker på en solid praktisk og teoretisk erfaring med HR, change management, ledelses- og organisationsudvikling, performance management samt assessment af effektive ledergrupper fra sine stillinger som HR direktør, leder og konsulent. Hun er en dreven og erfaren executive coach og underviser med mere end 13 års erfaring. Hun er er i stand til at formidle og accelerer viden og forandringer på tværs af faglige discipliner og organisatoriske enheder. Hun er værdsat for hendes evne til at udfordre lederes line of vision og nytænkning med det formål at skabe bevidsthed og inspirerede handlinger i organisationer og teams.

Patrick Tang

 

Executive Coach og underviser hos SoulWorks. Patrick er erhvervspsykolog (MSc.) med 18 års erfaring som HR Manager, HR Business Partner og HR udviklingskonsulent hos Deloitte, Region Midt, Vestas, B&O og SHL/CEB Gartner. Han bidrager med perspektiver fra både det private og det offentlige, som intern og ekstern konsulent samt nationalt og internationalt.

 

Patricks uddannelse og erfaring integrerer: ledelses- og organisationsudvikling, psykisk arbejdsmiljø og procesoptimering. Han dækker en bred vifte af HR udviklingsleverancer, der spænder fra det strategiske til det operationelle: lederudvikling, coaching, organisations- og forandringsledelse, design og facilitering af processer, undervisning samt psykometrisk testning. Patrick er en faglig stærk HR udviklingsspecialist, der opnår tillid i øjenhøjde igennem åben nysgerrighed, en analytisk tilgang og humor.

Susanne Ulveman

 

Executive Coach hos SoulWorks


Susanne er uddannet cand. psych. aut. med speciale i organisations- og arbejdspsykologi. Hun har desuden en efteruddannelse som gruppeanalytiker og individuel terapeut (ISTDP)


Susanne Snedevig Ulveman har en solid erfaring med lederudvikling i både den private og offentlige sektor. Hun arbejder både med ledergrupper og med executive coaching af den enkelte leder og lederteam. Typisk er det inden for områder som fx personlig udvikling i den professionelle rolle, udvikling af high performance teams, håndtering af forandringer, samarbejde og konflikthåndtering, stresshåndtering etc.

Liselotte Mosbæk


Anerkendt cand.psych. og har mere end 20 års erfaringer i at udvikle teams og organisationer. Liselotte vil gennem hendes virke i fakultetet give hendes flere årig intensive arbejde bl.a. med Otto Scharmers banebrydende Teori U videre på en konkret og anvendelig måde, så deltagerne i praksis forstærker deres evne til at lede innovations- og transformationsprocesser.

SOULWORKS® SUBJECT MATTER EXPERTS

Henrik Holt Larsen


Professor, dr.merc., cand.polit. og psych., er én af Danmarks førende eksperter indenfor HRM, personaleledelse, ledelse og management. Han forsker på CBS, og har udgivet over 30 bøger samt mere end 175 danske og udenlandske artikler om HRM. Henrik er både underviser på Soul Leader® certificate Programme og meddesigner af certificeringen til Soul Leader®

Tune Hein


Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, digitalisering og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter. Han har arbejdet globalt i Accenture og Right Management. Han har deltaget i DR’s program “Mission Ledelse” og udgivet 10 ledelsesbøger – senest bestselleren Disrupt eller Dø! og den helt nye Fremtidens Ledelse.

 

Tune har siden han lancerede Den Lærende Organisation samt Handlekraft været med i toppen af danske foredragsholdere.


Mike Rulis


Med tredive års ledelseserfaring inden for virksomhedskommunikation og -relationer rådgiver Mike Rulis virksomheder og organisationer om håndteringen af muligheder og udfordringer vedrørende deres kommunikation, omdømme og relationer. Tre aspekter af ledelse, som er uløseligt forbundet og afgørende for enhver organisations succes.

 

Før han blev selvstændig rådgiver, var Mike direktør og globalt ansvarlig for Corporate Affairs i Novo Nordisk, hvor han havde ansvar for blandt andet kommunikation og branding, bæredygtighedsstrategier og public affairs. 


Anne Skaare Nielsen


Fremtidsforsker, forfatter og partner i Future Navigator. Hun er uddannet biolog og cand.scient.pol. Hun arbejder på at bringe organisationer fra idé til succes, og rejser rundt i hele verden som foredragsholder og provokatør, samt sidder i en lang række bestyrelser og Advisory Boards. Hun har tidligere været medlem af Etisk Råd og Videnskabsministeriets IKT-forum.

Jens Moberg


Partner og ejer af Leadership Institute Denmark. Han har som tidligere VP i Microsoft og som CEO hos Better Place Denmark igennem en årrække sat sit tydelige præg på dansk erhvervsliv. Han er kendt for sine fremsynede tanker om og personlige tilgang til ledelsesgerningen. Titlen på hans seneste bog er ‘Rettidig omsorg’. Han sidder i dag i bestyrelsen for bla. Grundfos A/S og Post Nord AB.

Christian Have


Kreativ direktør i Have Kommunikation, som han grundlagde i 1983.Han har derudover sin egen rådgivningsvirksomhed, hvor han arbejder som rådgiver for individuelle aktører, særligt inden for den kreative og kulturelle verden. Christian Have en benyttet foredragsholder og aktiv deltager i den offentlige debat. Han har desuden skrevet flere bøger om kommunikation, publikumsadfærd og berømmelseskulturen.

Genpo Roshi (Big Mind)


Zenmester Hawaii, Genpo har studeret og praktiseret buddhisme siden 1972. Han er grundlægger og tidligere abbed af Kanzeon Zen Center, og har udviklet Big Mind processen, som kombinerer buddhistiske indsigter med vestlige psykoanalytiske idéer. Han har organiseret Big Mind retreats og arrangementer nationalt og internationalt. Han er forfatter til en række bøger om buddhisme og Big Mind-processen.

HVORFOR SAMARBEJDE MED SOULWORKS®

På baggrund af vores mangeårige erfaring ved vi, at reelle forandringer og værdiskabelse er et resultat af jeres egen indsigt og inspiration, der kommer indefra. Vi løser adskilliger opgaver for direktioner og ledelsesgrupper, hvor vi benytter Soul Leadership® som et middel til at skabe markant bedre resultater. Book et møde med os for at høre, hvordan vi gennem samarbejde kan øge jeres ledelseskompetencer, bevidsthed og dermed resultatskabelse.


Hvad kan I forvente af os:


  • Vi kobler ledelse og forretning sammen
  • Vi er mere interesserede end interessante – sagt med andre ord: fokus er på jer og jeres iboende potentiale!
  • Vi bygger videre på det, der virker, for jer, og hjælper med at forstærke det i en grad, så det, der ikke virker, opløses i takt med, at jeres iboende potentiale realiseres
  • Vi ved også, at den tænkning, der har skabt vor tids udfordringer, ikke kan hjælpe os med at håndtere dem. Vi ser, at tiden kræver et kvantespring i bevidsthedsniveauer for ledere; at formålsdrevet lederskab, autencitet og sjælefuldt nærvær er blevet helt afgørende
  • Vi lytter ekstra meget – efter de allerbedste kvaliteter i jer, og den højere mening i jeres virke som mennesker, ledere og som organisationer
  • Vi er samtidigt tilpas skarpe til at se, hvad der er brug for, og modige nok til at fortælle jer det -  ikke som en sandhed - men som en opfordring til at bevæge jer op på nye bevidsthedsniveauer og til at vælge nye veje.


Vi er ikke forelskede i én måde at udvikle ledere og organisationer på. Vi tror ikke på, at succesrig ledelse er et resultat af forskellige former for tillært ledelsesstil, men at I bliver mere jer selv – autentiske, troværdige, klartseende, modige og tro mod jeres formål. Dét betyder, at organisationen følger jer som ledere – og derved skabes markant bedre resultater.